|<
<
>
>|
Glædestårer i Barcelona.
I maj måned var vi to sømandskoner og 1 sømand, som tog til Barcelona i 5 dage, for at opleve denne smukke europæiske storby. Kun få dage før afrejsen turde jeg meddele de andre rejsedeltagere om, at vi var af sted, når det royale bryllup skulle finde sted i Danmark. Det fik jeg ikke mange roser for, men rejselysten var alligevel det der trak mest. Vi havde valgt at bo på hotel i en lille by, Taragona, som lå 100 km syd for Barcelona og der var TV på værelserne, havde vi fundet ud af. Så vi mente nok, at vi skulle få et glimt af Frederik og Mary i de spanske nyhedsudsendelser. Efter at have travet lidt rundt i Taragona den 1. dag, tog vi 2. dagen toget ind til Barcelona. Vi havde besluttet at tage med de der turistbusser, som kører rundt til byens seværdigheder, og hvor man kan stå af og på efter for godt befindende. En god og afslappet måde at finde og udvælge de seværdigheder man vil besøge. Og der er rigtig mange i Barcelona, så vi havde også prioriteret hvilke vi ville se på dette vort første besøg. Vi kørte forbi det olympiske stadion, som stadig virker imponerende, samtidig med at man fra dette bjerg havde den smukkeste udsigt over Barcelona. Dernæst Ramblaen, som vi selvfølgelig skulle slentre på. Vi startede hvor Columbus står på sin søjle og skuer ud over havet, for dernæst at bevæge os ind på denne spændende gade. Her ligger cafeer side om side. Overalt optræder gademusikanter, dansere og menneskelige eventyrfigurer. Senere i gaden afløses cafeerne af små salgsboder, hvor man kan købe næsten alt, lige fra eksotiske blomster til kanariefugle og andre kæledyr. Vel igennem Ramblaen stod vi atter på bussen. Vi kørte nu rundt i de forskellige kvarterer, hvor den berømte arkitekt Gaudi havde opført sine forunderlige bygningsværker. Selvfølgelig hoppede vi af ved hans katedral, som endnu efter 200 år stadig er under opbygning. Imponerende! Som afslutning på denne dags besøg var vi på fodboldstadionet for Barcelonas hjemmehold. Også ret imponerende. Godt trætte fandt vi det rigtige tog til Taragona. Det var et regionaltog, som holdt ved mange stationer. D.v.s. på et tidspunkt blev det altså holdende. Folk begyndte at gå ud på perronen. Ingen vidste rigtig, hvad der var i færde. Ingen kom med informationer. Vi var en del turister som begyndte at blive lidt urolige, men de lokale spaniolere tog det med ophøjet sindsro. Snart så vi nogle hjelmklædte folk, som kiggede under toget. Uha, Uha tænkte vi, er der bombetrusler? Det var jo ikke mere end få uger siden, at der havde været bombeattentater i Madrid. Vi mente at vore bange anelser blev bekræftet, da der stod ”BOMBEROS” på mændenes uniformer. Vi fik stadig ingen informationer, men en spansk pige fortalte os, at vi blot skulle tage det næste tog, som ville køre til næste by, og der ville vi kunne komme med et tog til Taragona. Vi fulgte strømmen og endte også i vor lille by, med et par timers forsinkelse. Vi åbnede spændt for TV’et, for at få nyheder om den der bombetrussel, men det var slet ikke omtalt! Da jeg så slog op i min spanskordbog fandt jeg ud af, at bomberos bare betyder brandmand! Men hvad der i grunden var i vejen med toget, fandt vi aldrig ud af. På dagen for det royale bryllup befandt min mand og jeg os atter i Barcelona. Tredjemanden havde ønsket at blive hjemme, for evt. at se bryllup i fjernsynet. Der var en del seværdigheder, vi manglede at kigge på, så vi tog bussen endnu engang. Som jeg sad der i bussen mellem turister fra mange forskellige lande, fik jeg en SMS på mobilen. Det var fra tredjemanden, som glad fortalte, at hele optakten til brylluppet blev vist på spansk TV. Uha, det lettede lidt på min samvittighed. Jeg havde ikke mere end lige fået lagt mobilen i tasken, da der igen indløb en SMS. Denne gang fra vores datter hjemme i Danmark, som skrev at Frederik stod ved alteret og græd! Jeg fik ved denne lille besked, selv tårer i øjnene og jeg kiggede mig omkring, for at kunne berette dette til hele bussen. Men hvilken amerikaner, englænder eller franskmand ville mon være interesseret i det? Men dejligt var det at få denne lille besked! Snart var dagen gået, og Barcelona skal helt sikkert besøges igen. I øvrigt kan også den lille havneby Taragona anbefales. Den har en helt vidunderlig, levende gammel bydel.
Vel tilbage i Danmark kunne jeg sætte mig i sofaen og nyde videooptagelsen af Frederiks og Marys bryllup.
| |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 1/9-2004
Kategori (i): Rejse beskrivelser
|
(i)