|<
<
>
>|
Ferie på M/T Anette Theresa
Som sømandskæreste følte jeg i sommer, efterhånden en stor nysgerrighed omkring, hvad der foregår på et skib. Jeg besluttede mig for, at forlade den faste landjord og gå ind i rollen som ”medsejlende hustru” for 14 dage. Jeg havde meget bevist valgt sommerperioden til min første udmønstring, da jeg ikke havde en fornemmelse for mine søstærke/svage sider.
Skibet som min kærste Kim sejler på, er et tankskib som færdes mest i Nordeuropa. Jeg glædede mig ufatteligt meget til at påmønstre, og havde en masse forhåbninger om, at komme til nogle interessante byer. Kufferten blev pakket efter en landkrabbes nøje overvejelser om, hvad man skal bruge ombord på et skib i 14 dage. Da jeg satte kufferten på vægten vejede den....30 kg! Da jeg ikke vidste, hvorfra og hvordan jeg skulle rejse hjem, blev jeg nødt til at laste om tre gange, før jeg selv kunne bære kufferten og den ikke ville være en trussel mod Europas flytrafik.
Jeg påmønstrede forventningsfuld i Grenå, da der kun var få timer til forventet afgang. Første tur skulle gå nord om Skagen med kurs mod Rotterdam. I Grenå gik tiden og der opstod forskellige komplikationer med skibets tekniske dele. En af disse komplikationer var desværre så omfattende, at vi blev nødt til at ligge i Grenå havn til dagen efter. Min utålmodighed efter at komme til søs steg i takt med at timerne gik. Til middag var vi endelig klar til afgang. Da vi sejlede ud af havnen, stod jeg på broen og nød udsigten, endelig var vi på vej mod Rotterdam! Jeg nød turen i fulde drag, og det gik hurtigt op for mig, at det var en fantastisk måde at holde ferie på. Det fantastiske gik dog lidt i sig selv da vi nåede ud i Nordsøen. Skibet var i ballast og vinden var efter min mening lige frisk nok. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det ikke blæste meget, men efter 1½ døgn til søs måtte jeg overgive mig til ”køjen” og søsygepillerne.
Da vi nåede til indsejlingen mod Rotterdam, gik der et par timer, inden vi kunne få lods. Vi lå for anker på en af de store ankerpladser udenfor indsejlingen og ventede. Det var facinerende at ligge der. Man kunne se land, boreplatforme og andre skibe, vandet var stille og solen skinnede på en besynderlig uklar måde. Efter et par timer fik vi lodsen ombord og sejlede ind mod Rotterdam.
I Rotterdam kom sømandspræsten Søren Fahnøe Jørgensen på visit. Tidligere har jeg ikke tænkt over, hvor meget sømandskirkerne rundt i hele verden betyder for søfolk, men det fik jeg hurtigt en fornemmelse af. Besøget ombord er et friskt pust, efter dage eller uger på havet. Udover at få de seneste nyheder fra aviserne som sømandspræsten medbringer, er den sociale kontakt også et vigtigt element. Jeg og en matros kørte sammen med Søren ind til Rotterdam, hvor vi fik en rundtur i byen.
Fra Rotterdam gik turen til London (Plurfleet) og derefter tilbage til Rotterdam. Mit første indtryk af Rotterdam var godt, så jeg tøvede ikke med at tage ind til byen, da vi anløb havnen igen. Denne gang tog Kim og jeg til gudstjenste i Den Danske Sømandskirke. Det var hyggeligt at besøge et lille stykke af Danmark i Rotterdam. Personalet i sømandskirken var meget venlige og imødekomne, og jeg er sikker på, at de får mange som er langt hjemmefra til at føle sig tættere på hjemmet.
Fra Rotterdam sejlede vi til Hamburg. Da vi om aftenen ankom til Hamburg kom sømandspræsten Henrik Fossing ud på skibet og hilste på. Jeg skulle ind til byen dagen efter, og vi aftalte, at jeg kunne komme forbi kirken. Igen blev jeg mødt af et lille stykke Danmark med en stor venlighed og gæstfrihed. Jeg snakkede med Henrik Fossings kone Bodil Fossing, som gav forslag til en rundtur i Hamburg, hvor jeg fik set mest muligt på den tid jeg havde til rådighed, inden jeg skulle være tilbage på skibet. Jeg blev meget facineret af Hamburg som både rummer grønne arealer, kanaler, store pladser samt gode shoppingmuligheder.
Fra Hamburg sejlede vi til Danmark, hvor vi anløb Assens og Nakskov, hvorefter min sejltur endte. Jeg er meget glad for at have været med, og har nu fået et godt indblik i, hvordan Kims hverdag på skibet forløber. Jeg glæder mig allerede nu til næste gang, jeg skal med ud at sejle, da det er meget afstressende. Det eneste jeg i de 14 dage foretog mig, var lidt rengøring samt tøjvask. Derudover gik tiden med at læse bøger, se videofilm og nyde udsigten når vi sejlede. Fordelen ved at sejle med var også, at der var 14 dage mindre til Kim kom hjem igen. | |
Kilde/ forfatter: Birgitte Bendixen, Dato: 1/1-2004
Kategori (i): Rejse beskrivelser
|
(i)