|<
<
>
>|
Efterår
Tak for sidst til alle jer, der var med til en hyggelig Landsgeneralforsamling i Ribe. Det var dejligt at se jer igen. Tak til Esbjerg afdelingen for et rigtig god arrangement.
Generalforsamlingen foregik i en god stemning, vi fik vedtaget en § omkring uddeling af ”Årets Søhest” (se vedtægter andet sted i bladet) Jeg håber, at vi med denne § kan få mange indstillinger, det gør altid det hele lidt mere spændende. En idé kunne måske være, at et punkt på lokal afdelingernes generalforsamling, der hedder indstilling af ”årets søhest”. Det er selvfølgelig i god tid, men her er ofte godt fremmøde til generalforsamlingerne og ”årets gang” bliver vendt, på den måde tror jeg, der vil komme mange indstillinger.
Vi fik vendt flere ting i punktet ”foreningens virke”. Hvordan får vi nye medlemmer/hvordan fastholder vi dem vi har. Hvordan opfattes ”Sømandskoneforeningen” hvordan opfattes vores navn, skal vi have et nyt - skal vi udskrive en konkurrence om et nyt navn ?
Vi kan ikke og skal ikke ”elske hinanden”, men vi skal acceptere hinanden. Hvilke forventninger er det, vi har, når vi tager kontakt til foreningen, der var mange spørgsmål og mange meninger !
Der var stor opbakning omkring indsamlingen, som Fredericia Sømandshjem har igangsat for at hjælpe familien til den hårdt tilskadekommende Philipinske sømand, der på 3. uge ligge i koma på Odense Universitetshospital, efter fald på vej ombord på hans skib. Sømanden faldt ned og ramte kajkanten og er hårdt kvæstet i hovedet. Det var med stolthed jeg kunne aflevere kr.
4.115,00 til Sømandshjemmet. Fredericia Sømandshjem har lavet en flot indsamling der p.t er blevet til ca. kr. 85.000,00. Pengene anvendes til flybillet og ophold i Danmark for sømandens kone og 2 børn.
Hele referatet kan læses andet sted i bladet.
Næste års Landsgeneralforsamling afholdes første weekend i oktober i Fredericia.
Den varslede lukning af en Sømandskirke, er heldigvis blevet ved en varsling . DSUK har fra kirkeministeriet fået tilsagn om en ekstrabevilling, der dog indebærer nedskæring af personale ude i kirkerne.
Den ene varsling om lukning afløser den anden! Danmarks Radio har besluttet at lukke julehilsner til søens folk, som de sidste år har været transmitteret på P1 den 24. December kl. 16. Det er en god gammel tradition, der trods hurtig og god kommunikation mellem familien og sømanden stadig har mange lyttere, og mange skibe der sender hilsner. Sømandskoneforeningen og andre institutioner i ”Det blå Danmark” er blevet opfordret til at skrive til Danmarks Radio i håb om, at vi kan bibeholde programmet i en eller anden form.
Næste nr. af ”Søhesten” bliver det sidste i år, eller skal vi kalde det jule nummeret. Send derfor gerne en god julehistorie eller specielle oplevelser du har haft i forbindelse med julen. | |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 15/10-2007
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
For lidt eller for meget tid!
At have uendelige mængder af tid til sin rådighed, kan være lige så svært som at leve i en stresset dagligdag. Efter at have levet et travlt liv – alene med to børn, et stort hus, fuldtidsarbejde, en pludselig opstået trang til at lære mere, hvorfor jeg oveni alt det andet valgte at begynde på lærerseminariet, hvor jeg læste dansk i to år og var af sted to eftermiddage/aftener om ugen og desuden havde ret så mange lektier – så sad jeg pludselig i sofaen efter en mislykket knæoperation, ventetid på en ny operation og derefter rekreation samt ventetid på en operation i det andet ben. Alt i alt har jeg i disse dage ”siddet stille” i 3 år !!
I begyndelsen var det herligt at have tid til at fordybe sig i gode, tykke bøger. Jeg sad stille i sofaen det meste af dagen, så når ungerne kom hjem, havde jeg tid til dem, og det udløste mange hyggestunder. Jeg havde god tid til at surfe rundt på internettet, og jeg er da også blevet klogere på nogen ting og bedre til andet. Men indimellem har det også været uendelig svært med al den tid.
Og ikke nok med det, det stillesiddende liv kostede mig også ca. 15 kilo på sidebenene, og da jeg ikke var en splejs i forvejen, vejer de sidste kilo særdeles tungt.
Jeg besluttede, at noget måtte der gøres. Jeg tog til psykoterapeut for at finde ud af, hvordan jeg skulle få hold på mit liv og finde ind til pigen under fedtet… Det har været en lang og svær tur, men den har også ført en masse godt med sig, og den har ændret mig enormt. En af de første store ændringer kom, da jeg indså, at det med at tabe mig, det havde jeg prøvet på at klare alene i 25 – 30 år uden det store held, så det var en ting jeg måtte ændre. ”Ring til dine veninder” sagde psykoterapeuten ”fortæl dem, at du har det elendigt”. Jeg ringede også, men fik vist aldrig fortalt nogen af dem, hvor dårligt jeg havde det.
Men så en dag fandt jeg en løsning. Jeg satte mig ned og lavede et brev til veninder og venner, hvori jeg fortalte dem, om hvor elendigt jeg har det med min overvægt, hvor meget jeg vejer, at jeg havde brug for deres hjælp og støtte, da jeg havde indset, at jeg ikke kunne komme ned i vægt uden hjælp. Vigtigst af alt, bad jeg mine venner om hjælp. Og det fik dem faktisk op af stolene!! Nu er der en veninde, der tager mig med ud at svømme en gang om ugen, en god ven hiver mig med på en ugentlig, lang gåtur, en veninde har ”sponsoreret” hjælp til at tabe de næste to kilo, en anden veninde ”sponsorerer” et kilo lidt senere i forløbet, nogen ringer bare for at gi et godt råd eller gir mig nogen gode madopskrifter, en ven har hjulpet mig med at sætte min cykel i stand osv. osv. Selv bidrager jeg med daglige gåture og cykelture, sund mad og motivation og har desuden oprettet en hjemmeside, hvor alle kan følge med i mine frem- og tilbageskridt. Endnu lader det store vægttab vente på sig, men det kommer, det er jeg ikke i tvivl om, og i al fald ryger vægten nedad – langsomt men sikkert !! | |
Kilde/ forfatter: Ulla Jürgens, Dato: 15/10-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Det er dejligt at savne hinanden....
...Skriver Christina i en artikel i Femina fra torsdag den 30. august. Den har jeg s´gu tænkt mig at klippe ud! Jeg kunne selv have skrevet den artikel om vores familie, faktisk tror jeg at hendes kæreste og min er kolleger.
Christina beskriver rigtig godt hvordan jeg oplever de skiftende arbejdsperioder min kæreste har, og omstillingen som kan gøre os alle, men specielt børnene, helt rundtossede, når Far er væk fra mandag til fredag og hjemme i weekenden.
Hermed en opfordring til alle om at læse artiklen. Jeg har tænkt mig at gemme den, og tage den frem når jeg trænger til lidt moralsk opbakning.
God fornøjelse! | |
Kilde/ forfatter: Turi Lykke Møller, Dato: 3/9-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)
