Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Onsdag den 1/4-2026
|< < > >|

31. december 2006


Kære sømandsfamilier, hermed de bedste ønsker om et godt og lykkebringende nytår. På gensyn i 2007.
Mange hilsner
Charlotte
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 31/12-2006
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Dansk Selskab for Maritim Medicin


Nyhedsbrev
Dansk Selskab for Maritim Medicin

20. november 2006, årgang 2, nr.4
Dette nyhedsbrev udsendes til DSMMs medlemmer, ca. 6 gange om året i en forsøgsperiode frem til 2007. Formålet er at styrke sammenhængen mellem alle der arbejder med maritim trivsel, sundhed og sikkerhed i DK og gerne andre nordiske lande. Redaktionsgruppen består af: Jørn Brix, drjbihjerting@dadlnet.dk , Fabienne Knudsen fak@fmm.sdu.dk , Vibeke Nygaard vny@fmm.sdu.dk og Olaf Jensen ocj@fmm.sdu.dk. En gruppe faste skribenter vil bidrage med korte nyheder fra deres områder. Kommentarer og bidrag fra alle medlemmer er meget velkomne. Bidrag til næste nummer sendes som mail til en af de fire ovenstående i redaktionsgruppen, senest den 25. januar 2007.
Udbrændthed til søs
Birgit Larsen Jensen, Sømandskoneforeningen af 1976 skriver: Udbrændthed, stress, symptomer på sensorisk deprivation – et tabu til søs?
Jeg hører, ser og oplever det, men jeg nedlægges forbud mod at skrive om det. Kilderne kunne måske spores. Vi lever vist fortsat i en tid, hvor billedet på den store stærke sømand lever i bedste velgående. Og skulle det evt. komme arbejdsgiveren for øre, lurer katastrofen. Tab af livs- og arbejdslyst er én ting, men tab af job er dobbelt så slemt. Også selvom man måske til sidst taber sig selv? Der er vide grænser
Telemedicin og Galathea
Søren Kristensen, Radio Medical Danmark, skriver: Lægegruppen ved Radio Medical Danmark (RMD), siden 1995 placeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, varetager den døgnbaserede telemedicinske service for besætningerne på den civile danske handels- og fiskerflåde samt for passagerfærgernes besætninger og passagerer. Den telemedicinske kommunikation foregår typisk ved hjælp af sattelittelefon, fax, telex og via e-mail eventuelt med vedhæftede billedfiler.
Lægegruppen består af 4 overlæger og 2 afdelingslæger, der alle er speciallæger i relevante specialer, og som har status af autoriserede søfartslæger.
Ombord på skibene findes sygdomsbehandlere, der har gennemgået medicinske kurser ved Center for Maritim Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø. Sygdomsbehandlerne er i dette klassiske set-up lægens øjne, ører og hænder og kan, når en diagnose er stillet af lægen, udlevere den ordinerede receptpligtige medicin fra skibsmedicinkisten, der har forskelligt indhold afhængig af, hvor langt skibet sejler og hvor stor besætningen er.
Søværnet har egne (værnepligtige) læger ombord på de større flådefartøjer, der besejler Nordatlanten, og herfra kan Søværnets vagthavende læger kontaktes på Marinestation Holmen døgnet rundt året rundt. I disse situationer anvendes også sattelittelefoniske teknikker.
Normalt har det civile sundhedsvæsen og forsvarets sundhedstjeneste intet med hinanden at gøre, men Galathea 3
Ekspeditionen (Vædderen) har åbnet en enestående mulighed for at afprøve et audiovisuelt telemedicinsk koncept som et joint-venture projekt mellem Søværnet og RMD ved Sydvestjysk Sygehus. Vi (embedslæge Henrik Hansen, Dansk Selskab for Maritim Medicin, overlæge Anny Biehl, Marinestation Holmen og klinikchef, overlæge Søren Kristensen, CH/ RMD) designede derfor projektet „Søfartsmedicin til Søs“, der i al sin enkelthed går ud på, at søfartslægerne ved RMD daglig kan konsulteres af patienter ombord på Vædderen kl. 09.00 (Vædderens lokaltid), idet konsultationsstuen på Vædderen er videoovervåget og i direkte audiovisuel kontakt med RMD-kontoret på Sydvestjysk Sygehus. RMD-lægen og patienten kan se og høre hinanden live, medens sanitten ombord fungerer som lægens hjælper. I konsultationsstuen findes der, udover det stationære kamera, et mobilt kamera, som sanitten kan flytte rundt på efter lægens anvisninger. Lægen på Vædderen fungerer i denne situation som observatør.
Efter konsultationen evaluerer Vædderens læge den telemedicinske konsultations fordele og ulemper, patienten evaluerer det telemedicinske scenarium, og endelig evaluerer RMD-lægen den telemedicinske konsultations værdi. Akutte patienter udenfor den aftalte konsultationstid tilses naturligvis af Vædderens læge. Vi håber, at dette 8 måneder varende audiovisuelle telemedicinske projekt kan give Søværnets og RMD’s læger uvurderlig erfaring i at undersøge og behandle patienter med video-overvåget telemedicinske teknik til gavn for fremtidens søfarende.
Konferencer
9th INTERNATIONAL SYMPOSIUM ON MARITIME HEALTH” Esbjerg 3 -6 juni 2007. Se second announcement www.ismh9.com. Deadline for abstracts: 1 januar 2007 MSSM 2006 (Maritim sikkerhed,sundhed og miljø) Nyborg Strand” 24.-25. august 2006
Focus var sat på sikkerhed, sundhed og miljø med mennesket i centrum. Konferencen var informativ - og i øvrigt på alle måder - en stor succes. Det var et vel besøgt arrangement med over 250 personer fra søerhvervet, heraf 42 søfartslæger. Man kan dog undre sig over, kun 1/3. del af alle søfartslæger har kunnet afse tid til at deltage i en så betydende og vel tilrettelagt konference! På hjemmesiden www. mssm. dk findes en udførlig oversigt og referat af de fleste indslag. Søfartslæge Peter Josephsen, Hvide Sande har i næste nyhedsbrev lovet at bringe et kort statistisk referat vedrørende det indlæg, som han fremlagde verbalt på konferencen. Konferencen gentages formentlig næste år, hvis der er interesse for det – og det er der helt sikkert. Arrangøren kunne med fordel orientere sig om, hvorledes nordmændene i en årrække har afviklet lignende store konferencer til søs. En maritim konference
(J.Brix)
Nyt fra forskningen der kunne leve op til DSI’s Vi savner sikker viden om, hvad der virker kvalitetskriterier. (Der findes i øvrigt ingen og ikke virker i store dele af den dokumentation for effektfulde indsatser borgerrettede forebyggelse. En rapport på det maritime område). Dog fremhæves fra september 2006 fra DSI-Institut for Sundhedsprojekt Ebeltoft’, (www.dsi.dk Sundhedsvæsen, gennemgår den publikationer) hvor der er fundet en solid eksisterende viden om effekten af de tiltag, dokumentation af effekten af man kan gøre for at ændre folks livsstil forebyggende helbredsundersøgelser og inden for seks vigtige forebyggelses-helbredssamtaler(oj) områder (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt og DSMM generalforsamling 2007 faldforebyggelse). Hovedresultatet af den Afholdes 24. marts 2007 på Flyvestation systematiske litteraturgennemgang er at Skrydstrup der er overraskende lidt sikker viden om, hvad der virker og ikke virker. Der er Documentum Navale meget få gode studier af effekten af indsats Seneste udgave er fra 13 august 2006. på disse områder, og hovedparten er fra Find det på www.nfsm.no under USA. Der var ikke et eneste dansk studie, doc.navale
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 4/12-2006
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed

En telefonsamtale


Han ringede hjem, som han så ofte gør, lige nu hvor han sejler i nordeuropæisk fart. Vi snakkede om løst og fast – bare sådan helt almindelig snak, som man gør, når man taler sammen i telefonen flere gange ugentligt. Om vind og vejr - og om at det snart var tiden for hans afmønstring. Lige før det var tid at sige godnat og sov godt, kom det sådan lige som en afsluttende bemærkning: ” Vi mistede for resten en mand i dag!” ”Nå”, svarede jeg, ”hvad skal det sige?”
til den nærmeste, jeg kom i kontakt med, og ikke sådan som en indskudt bemærkning.
Jeg overvejede, om det var min egen mand, mænd eller sømænd, som havde sådan en indgangsvinkel til et traumatisk problem – eller om det var mig selv, der tillagde hændelsen en større betydning?! Næste gang vi havde mulighed for telefonisk kontakt, fik jeg spurgt lidt ind til stemningen ombord. ”Jo, de var da påvirkede, og talte sammen om, hvad der kunne være hændt. De havde måske nok bemærket en adfærdsændring hos manden den sidste tid, men han havde jo sine landsmænd at tale med, og de havde ikke tillagt mandens ændrede adfærd større betydning. Jo – rederiet havde tilbudt krisehjælp, men ingen mente at have brug for denne.”
Dette satte flere tanker i gang i mig. Er man Og så kom en beretning om en sømand fra som sømænd ubevidst eller bevidst de baltiske lande, som havde været rundt forberedt på sådanne hændelser? Vi ved at purre folk sent om aftenen, da de var på jo alle, at jobbet til søs, til tider kan være ved at nærme sig en europæisk havn. Da farligt og risikofyldt! Har mænd i det hele skibet skulle lægge til kaj, var manden taget en anderledes måde at håndtere sporløst forsvundet. Man formodede, at traumatiske oplevelser på? han enten var hoppet eller faldet over Burde besætninger undervises i at bord! Det havde været hårdt vejr! observere og kunne handle på Bagefter gik jeg lidt og funderede over psykologiske adfærdsændringer hos en samtalen, som ved afslutningen fik en kollega? mærkværdig drejning. Ikke kun over indholdet som sådan, men også over den måde det blev fortalt på. Sådan lige som en sidebemærkning, der Hanne Vestrup ikke skulle tillægges nogen værdi!? Jeg mener – havde det været mig, som havde haft en sådan oplevelse, ville det nok være noget af det første, jeg ville fortælle afdelingens tur til at skrive.

Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 4/12-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Brochure om Sømandskoneforeningen

Søndag den 4/1-2026

Godt nytår

Onsdag den 31/12-2025

En lille julehilsen

Lørdag den 20/12-2025

Referat Lands Generalforsamlingen 2025

Onsdag den 19/11-2025

© Sømandskoneforeningen af 1976