Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Onsdag den 1/4-2026
|< < > >|

Gamle skibe - stadig i drift


M/S »Caroline S« ejes af Foreningen Caroline S, der blev stiftet i august 2001 i Svendborg. Formålet var og er at sikre et skib af den navnkundige danske skibstype, carolineren, for eftertiden.

Opgaven søges løst ved dels at holde skibet i sødygtig stand og sejlende med fragt i indskrænket fart - hovedsagelig dansk indenrigsfart - dels ved at lade det fremstå som et sejlende museum med adgang for publikum til ved selvsyn at danne sig et indtryk af dansk skibsbyggeri og småskibsfart i efterkrigsårene og de forhold, søfarende i coasterflåden virkede under. Videre kan skibet fungere som udstillings skib ved charterture eller som base for lejrskoler eller for kortere dagture med begrænset antal passagerer. Caroliner-typen har sit navn efter det første skib i serien, M/S »Caroline«, bygget ved H.C. Christensens staalskibsværft i Marstal i 1951. Typen var tænkt som afløserne for de aldrende skonnerter og galeaser samt ofte gamle tyske eller hollandske stålskibe, som dannede kernen i den danske indenrigs flåde i 30‘erne og 40‘erne. En fornyelse trængte sig på, og en del af det store Marshalllån til Europas genopbygning efter krigen blev sat af til finansiering af bl.a. dette skibsbyggeri.
Så populær blev carolinerne, at ialt 23 blev bygget. De lastede ca 240 tons og havde en rummelig og dengang moderne aptering til sædvanligvis skipper og styrmand samt fIere mand på dækket, bedstemand, matros, ungmand og dæksdreng - eller andre kombinationer efter rederens valg, skibets fartsområde m.v. Maskineriet var ligeledes nyskabelser med god maskinkraft til 8-9 knob, hjælpemotor, lossespil drevet af egen dieselmotor eller hydraulisk. Se tekniske data på bagsiden af denne folder.
Carolinerne kom for en dels ved­kommende langt omkring, men hovedparten blev i nordeuropæisk fart eller i nærfarten omkring Danmark. Udviklingen gjorde, at en del ret hurtigt blev forlænget med ca. seks meter for at øge lasteevnen til omkring 300 tons, men ind i 70‘erne og 80‘erne begyndte salget fra dansk flag. Konkurrencen med større coastere og lastbilerne samt DSB satte bom for økonomien i den originale caroliner-størrelse også selvom skibene nu må sejles af to-tre mand. Der blev i efteråret 1995 udgivet en bog om netop denne skibstypes historie titlen er: ”Caroline og de andre”.

Inden de to sidste i original skikkelse, m/s »Samka« og m/s »Jane«, kom i risiko for at måtte stryge Dannebrog blev der taget et initiativ af en gruppe søfartsinteresserede, der kunne se den overordnede ide med at bevare et sådant skib og især søge at holde det i drift i privat regie uden behov for løbende offentlige indskud.
Caroline S for at understrege såvel det maritime begreb Carolinertypen, som tilhørsforholdet til Svendborg, Svendborg Internationale Maritime Academy, Svendborg Søfartsskole samt det tidligere nok så kendte Svendborg Rederi A.E. Sørensen hvis skibs navne altid sluttede med S.
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 17/8-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger

August 2006


Det er jo helt fantastisk, sikke en sommer. Det har været dejligt at få fyldt batterierne op med masser af sol og sommer. De varme, til tider næsten tropiske sommernætter ja, hvad mere kan vi så forlange. Jeg håber I alle har haft tid til at nyde denne herlige sommer.
Siden sidste nummer af „Søhesten“ har jeg være til dimissionsfest på Svendborg Søfartsskole. Et hyggeligt arrangement med diverse taler, uddeling af eksamensbeviser og legater (og en lille opsang til de som ikke havde passet deres ting helt som de skulle). Som „garvet sømandskone“ sad jeg og så lidt rundt på de forældre, der nu skal sende deres håbefulde drenge (og en enkelt pige) ud i den store verden. Flere så ud som om de hellere havde set et eksamensbevis til et „landjob“ og kunne få deres håbefulde søn hjem til aften hver dag. For de fleste bliver det jo heldigvis hverdag at have en sømand i familien. Et stort tillykke med eksamen til de håbefulde unge mennesker.
Jeg må indrømme at det var med blandede følelser, jeg kørte hjem fra Dansk Sømands-og Udlandskirkers årsmøde. Det er altid festligt at deltage i disse årsmøder med sang og taler. I år gæstede kirkeminister Bertel Haarder årsmødet. Kirkeministeren var positivt stemt for at hjælpe DSUK i denne globaliseret verden. Talte om vigtigheden af at den danske kirke findes der hvor danskerne flytter ud for at arbejde og bo. Efter aflæggelse af årsrapport og regnskab var det som om den gode stemning fik et lille knæk. Økonomien i DSUK er ikke lige i den bedste „kondition“ og flere savnede mere infor­mation omkring økonomien - der var en sand folkevandring til talerstolen for at stille spørgsmål til bestyrelsen. Det var under alle disse spørgsmål jeg tænkte at DSUK stadig har et stykke vej til en samlet enhed.
I vores egen forening har vi en redaktør, der er ved at fortvivle over mangel på stof til „Søhesten“. Håber jeg ikke kommer alt for galt afsted når jeg skriver, at de sidste par blade har været lidt kedlige. Hvad er det, der gør at ingen skriver til vores blad ? Har vi ikke tid - har vi ikke noget på hjertet eller tænker vi bare, det er der nok nogle andre der tager sig af ? „Søhesten“ er vores livline og vi skal passe godt på den. Ingen stof og en lidt dårlig økonomi er ikke lige den bedste cocktail. Kan det passe at der ud af 200 medlemmer ikke er ene enste der har noget på hjertet ? Vi vil selvfølgelig også altid gerne høre fra jer ude i den store verden.
Har du husket at tilmelde dig Lands­generalforsamlingen i Svendborg, den 7. og
8. oktober.
Husk forslag der ønskes behandlet på Landsgeneralforsamlingen skal være forretningsudvalget i hænde senest den 1. september 2006.
Har du tænkt på hvem der skal være årets „Søhest“ ?
Charlotte Munk
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 17/8-2006
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Turen går til Korea - Busan


Min mand, Thorbjørn er pt. udstationeret i Busan, det sydlige Korea. Han arbejder som marine super intendend sammen med Niels der er technical super intendend for Clipper Gruppen, der er i gang med at få bygget 14 kemikalie tankers på 11.000 tons. Deres job er, at levere skibene ensartet, få stores ombord (alt lige fra sæbe til it-udstyr) samt klargøre den nye besætning til, at sejle med skibet.
Lærke (datter) og jeg rejste d. 12 juli, fra Billund, via Frankfurt, Seoul og Busan. Turen gik fint, vi var trætte efter rejsen (24 timer fra carporten til Busan lufthavn), men var lettede over at være kommet godt frem.

I Busan er der ifølge kilder 3.8 mill. Indbyggere, de spiser kimchi (forskellige kåltyper, der er syltet i chili og andre krydderier) til hvert måltid, ris, fisk og friske chili. De drikker grøn tea, selv isen kan fås med green tea taste, og chokoladen kan indeholde chili. Deres slik er sødt, man kan ikke opdrive lakrids, så vi havde tyrkisk peber samt haribo lakrids med hjemme fra, det blev Thorbjørn glad for
Vi har besøgt skibsværftet, set hvordan arbejderne løber for, at komme først i køen til kantinen, hver dag kl. 12.00 og hvordan de går rundt og snakker mens de maler. En koreaner har ikke så travlt når det gælder arbejdet. Men når de kører bil, er det med en sådan fart og frækhed, at man skulle tro der var nogen efter dem. Mængden af biler gør selvfølgelig at de ikke kører stærkt i byerne, men den der kører først frem og har mest is i maven, kommer først rundt og over vejen. Midt inde i de gader der omkransede skibsværftet, lå en butik der solgte jern. Nogen dage kunne man knap komme omkring (trods ensrettet kørsel) fordi der var gang i afhentning af jern. Det siger lidt om tilstandende.
Vi gik på fiske torvet en dag for at købe Tuna steak med hjem til aftensmaden. Det er bedre fisk og smagen er friskere end vi er vant til. Prisen var for 7 gode stykker kød, ca. 30 kr. Bortset fra fisken, er alting dyrt i Korea. Frugt for eksempel, koster ca. 4 gange vore priser. Du kan sagtens komme af med 10 kr. for et æble eller en appelsin, vandmeloner, store og dejlige 85,00 kr. Så vi sprang lige over.

Gamle koner sidder på gaderne og sælger deres egne afgrøder, græs der ligner vores purløg, blade som de sidder og bundter. Bladene bruges i rigt mål til deres mad.
I Godjomarket (en hel bydel) er handels­byen. Butikkerne eller hullerne som vi
AFDELINGENS SIDE Denne måneds side kommer fra Fredericia/Strib/Kolding afd.
kaldte dem, er delt op i gader hvor der er udelukkende madvarer, fiske torv, tasker, sko og tøj og isenkram . Der er også hele gader med tørrede fisk og krydderier. I havne områderne er hullerne udeluk­kende med skruer, bolte net og al muligt til fiskeriet. At spise ude i Korea er en smule vanskeligt (sprogbarriere). Deres menuer er ofte afbilledet, men de spørger altid om en masse på koreansk, og det er svært lige at fatte hvad eksagtlig de lige mener med det. Det lykkedes os dog, at bestille kylling en aften, dog var der ingen tilbehør med, kun en skefuld salat og 2 store grønne, chilier med. MEN kyllingerne smagte pragtfuldt.

Vi spiste krabber en aften. Thorbjørn havde prøvet det før, så der var han på hjemme bane. Vi valgte en krabbe fra et bassin, fik den vejet ( 2,5 kg) og gik så op i restauranten, hvor der blev serveret mange skåle med tilbehør. Hvorefter kom krabben, kogt og pænt leveret på et fad. Uhm.. det var godt. Senere fik vi ris m/ tang samt en skål med suppe til deling. Det var en god aften.


Niels, Thorbjørn´s makker lever sammen med koreanske soo joung, derfor besluttede vi at spise Koreansk barbecue, hvor vi alle var samlet. Det blev en god oplevelse, de før omtalte blade bruges til at lave små pakker af, et blad, et stykke kød lidt løg, lidt chili, lidt andet dyppelse og man pakker bladet sammen om det hele, spiser det i en mundfuld. Nøj sjældent har jeg fået en himmerigs mundfuld som denne.

De har små spise huller alle steder, men det er vist kun for koreanere, vi tror de har galvaniserede maver.
Det har været en oplevelse at få et lille indblik i den koreanske levestandard. Vi er nu godt hjemme igen, efter 12 dejlige dage, med rygsækken fyldt af oplevelser. Ikke turist oplevelser, seværdigheder, udflugter o.lign. Nej, bagagen er fyldt med indsigt i en ny verden, hvordan koreanere lever i deres dagligdag.
Men som man siger UDE ER GODT, MEN HJEMME BEDST.
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 17/8-2006
Kategori (i): Rejse beskrivelser

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Brochure om Sømandskoneforeningen

Søndag den 4/1-2026

Godt nytår

Onsdag den 31/12-2025

En lille julehilsen

Lørdag den 20/12-2025

Referat Lands Generalforsamlingen 2025

Onsdag den 19/11-2025

© Sømandskoneforeningen af 1976