|<
<
>
>|
En salut til en dygtig pressepige
Vi har i Esbjerg en utrolig dygtig pressepige, der aldrig har følt at arbejdet til ”Søhesten” var for meget. Hun har skrevet ”afdelingens side” hver gang uden at spørge andre i afdelingen om hjælp – altid klaret det hele. Hun har på mange måder været vores frontfigur og initiativtager til mange ting, vi har foretaget os. I mange år var hun vores repræsentant til landsforeningen, og hun kom altid glad hjem i afdelingen og fortalte, hvad der skete i de andre afdelinger. En rigtig portion optimisme i stemmen, og vi andre følte, vi var med i det hele.
Jeg sagde ja til at overtage dette hverv i en tid, hvor vores ”gamle” pressepige har behov for en pause, og jeg var ikke helt klar over, at der også skulle skrives ”afdelingens side”. Så jeg meldte fra i første omgang, da jeg blev kontaktet af Ilse. Men alligevel sidder jeg her en stille aften og tænker på – hvad kunne egentlig interessere ”pigerne” – og andre at høre? I hvert fald ikke hvad jeg laver til dagligt… Sømanden er taget ud at sejle igen efter en kort ferie (han fik ikke lavet alt det herhjemme, som JEG havde planlagt) og kommer ikke hjem de næste mange uger, selv om jeg er begyndt at synes, det er træls, når han skal af sted (man bliver vel lidt sentimental med alderen) – men også når han kommer hjem (når så man har vænnet sig til at være alene, kommer han ”allerede” hjem igen)… ikke nem at gøre tilfreds.
Nej… jeg vil hellere give Inge et skulderklap for hendes gode humør og hendes altid gode opbakning i foreningen. Hvordan hun altid er kommet på noget at skrive til, er mig en lille gåde, men jeg for den nok løst en dag.
Jeg hører tit unge mennesker sige – ”det kan jeg ikke nå…..” selv om de ”kun” har deres skole eller arbejde at koncentrere sig om. Men ofte når man også kun det, man vil nå.
Jeg har haft brug for Inges ekspertise i forbindelse med hendes arbejde, og jeg er endnu aldrig gået forgæves, når jeg har haft brug for hjælp, og jeg tror heller ikke andre vil gå forgæves, hvis de skulle få brug for hendes hjælp og rådgivning. - Jeg har fået det svar, der skulle til, for at komme videre med tingene, og jeg har fået den rådgivning, der har været behov for.
Inge har også haft sit arbejde, hvor det tit har varet til sent på aftenen – udover har hun også haft tid til at skrive revyer og været aktiv i vores forening. Jeg misunder ind i mellem Inge for hendes energi, og ville gerne selv ha’ lidt af den. Det kunne godt smitte…. Men ”evner” smitter mig bekendt ikke. | |
Kilde/ forfatter: Annemette Pedersen, Dato: 19/4-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
April 2006
Så blev det april - forår med vekslende vejr, vi går vel alle og venter på den dejlige forårs sol skal dukke frem.
Repræsentanterne har været samlet til møde. Jeg syntes, vi havde et godt og positivt møde, hvor stort og små blev vendt. Et af vore tilbagevendende punkter er jo økonomi og ikke mindst økonomien i „Søhesten“. Kirsten Nybroe gør et meget stort arbejde med at søge diverse fonde - i år har Kirsten søgt ikke mindre en 32 fonde men har ikke modtaget et positivt svar. Foreningen har heldigvis en trofast skare af annoncører, uden jer kunne vi ikke udsende vores blad.
Et andet efterhånden tilbagevendende punkt er tidspunktet for afholdelse af Landsgeneralforsamlingen. Forretningsudvalget og repræsentantskabet henstiller nu til, at vi fastlægger Landsgeneralfor-samlingen til afholdelse den første hele weekend i oktober. Nu har vi i 2 år forsøgt at flytte lidt rundt på datoen, og der var bred enighed om, at det ikke har været en succes.
Landsgeneralforsamlingen 2007 afholdes den 6. og 7. oktober i Esbjerg.
Flere afdelinger kunne berette om tilgang af nye medlemmer og god aktivitet. En afdeling var kørt lidt fast m.h.t. aktiviteter og havde umiddelbart heller ikke medlemmer, der ønskede at fortsætte i bestyrelsen. Det var den pågældende afdeling ikke den første, der havde oplevet, så der blev givet mange gode og velmente råd. Det var dejligt at mærke sammenholdet og viljen til at løse „problemerne“.
Jeg har med interesse læst Fabienne Knudsens indlæg i „Søhesten“ nr. 2 - Hvor er „hjemme“ når man er til søs ? I min naivitet tror jeg ikke, de danske sømænd er spor i tvivl om, hvor „hjemme“ er. I mit tidligere job, rejste jeg en del - når jeg var ude, ringede jeg også „hjem“ til firmaet og har aldrig tænkt på det som et problem ? Jeg kom også til at tænke på, at når produktionsarbejderne holdt deres pauser, var der en klokke, der ringede, det var der ikke, når vi fra kontoret skulle holde pause
-hierarki, ansvar ? En anden ting, der dukkede op, mens jeg læste indlægget var fra sidste års temadag i Handelsfådens Velfærdsråd, hvor en hyggelig lidt ældre kaptajn fortalte om hans liv og karriere til søs. Han var glad for jobbet og havde haft et godt liv til søs, var tilfreds. I den efterfølgende pause, hørte jeg denne kommentarer forherligede han det ikke lidt ? Jeg tror på det bedste, indtil det modsatte er bevist – jeg tror derfor på, at den ældre kaptajns historie var oprigtig.
„En ven er en, som ved alt om dig og alligevel holder af dig“ | |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 18/4-2006
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Marts 2006
Så blev det atter deadline for stof til „Søhesten“. Det er ikke de helt store ting vi i landsforeningen har igang, men heldigvis kan jeg mærke, der er stor aktivitet i de enkelte afdelinger! Hjemmesiden har stadig stor søgning. Vi var lidt spændte på om det var nyhedens interesse der talte - men det ser det ikke ud til og det er jo dejligt.
Jeg har deltaget i møde hos Handelsflådens Velfærdsråd. Her blev „Sømandskoneforeningen af 1976“ tildelt en plads som permanent observatør i Handelsflådens Velfærdsråds forretningsudvalg. Jeg ser frem til et godt samarbejde med Rådet.
Formand
Ole Phillipsen, Dansk Sø-og Retaurations Forening
Næstformand
Carl-Henning Petersen, Danmarks Rederiforening
Morten Bach, Sømændenes Forbund i Danmark Søren Sørensen, Maskinmestrenes Forening Michael Wengel-Nielsen, Rederiforeningen for Mindre Skibe
Som omtalt i „Søhesten“ nr. 1 undersøger vi p.t. mulighederne for at besøge den Filippinske Sømandsforening. Vi har søgt A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål samt ITF Trust Fund, men har endnu ikke modtaget svar. Som Sømandskoneforeningen lever vi vel ofte efter: intet nyt er godt nyt - så vi håber også det gælder i denne sammenhæng.
I „Søhesten“ nr. 1 var der også indlægget: Måske en dag ...? Jeg har andet sted i bladet forsøgt, at beskrive hvordan jeg husker, vi besvarede denne henvendelse. Jeg beklager, at vi ikke har levet op til forventningerne. Skulle der sidde andre der modtager „Søhesten“ men ikke har følt sig velkommen i foreningen, håber jeg meget at høre fra dig/jer, således vi kan få rettet vores „fejl“.
Håber ikke det varer længe inden dette lille digt bliver til „virkelighed“
Det er forår - solen skinner vi får røde æble-kinder. Solen skinner på violen blomsten smiler op i solen. Hør engang hvor fuglen synger se hvor børnene de gynger. fuglen bygger sig en rede. I de mange dybe søer er der massevis af frøer.
| |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 30/3-2006
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|
(i)
