|<
<
>
>|
Julegaver til søfolk - et levn fra en fjern fortid?
Fra bladet "Redningsbåden" har vi sakset nedenstående artikel af Arne E. Sørensen
Snart skal vi til det igen, det er uundgåeligt, julen står for døren og julegaver indkøbes, pakkes ud og pakkes ind i pænere papir, der sættes til-og-fra-kort på og vi glæder os til at give dem bort juleaften.
I gamle dage, dengang farfar var ung, fik søfolkene julegaver fra Sømandsmissionen, enten når de var på søen eller når de deltog i juleaftens-arrangementet på Sømandshjemmet i den havn hvor de nu skulle ligge over. Mange var langt hjemmefra, havde måske ingen familie der havde tænkt på dem. Hvordan ville du opleve en juleaften uden en julepakke fra en du holdt af? Lidt svært ikke?
Sådan var den dengang, men sådan er det også i 2005. Jamen alle de hjemmestrikkede sokker, kan de virkelig glæde en sømand der tjener store penge. Ja, ja. Der er ikke sket forandringer på dette område. Prøv lige at forestille dig en juleaften ude på Atlanterhavet, Middelhavet, eller hvor det nu kunne være. Stegen, anden eller gåsen er spist, plastikjuletræet fra Silvan eller Harald Nyborg er tændt, der synges et par julesange og salmer, kaptajnen læser måske juleevangeliet og derefter kommer så julegaverne. Rigtig mange fra Sømandsmissionens venner. Jo, jo, det ”varmer” med de hjemmestrikkede eller en god bog, lidt nips til lukaf’et. Og tænk der lå også et brev i pakken: ”Kære ukendte sømand – du ønskes en glædelig jul og et godt nytår”, og rigtig mange skriver lidt om sig selv og fortæller lidt om livet på land.
Et brev uden afsender er ikke et rigtigt brev og derfor skriver mange deres navn og adresse, hvilket ofte indebærer et takkebrev fra ”den ukendte sømand”.
Igennem Sømandsmissionens 100-årige historie er der sagt og skrevet meget om julegaver til sømændene og vi gør det igen i taknemmelighed over den glæde det er at kunne glæde andre.
Send juleposten i god tid står der på posthuset og det gælder også pakkerne til søfolkene. Rigtig mange pakker er allerede afsendt men mange skal ligeledes bruges på vore sømandshjem, så hvis du aldrig har prøvet at sende en pakke til en ”ukendt sømand” skulle du måske prøve det i år. Vi takker for alle pakker, dog vil vi sige at chokolade ikke er en god ting, især ikke hvis julepakken havner i ”de varme lande”. Julegaver til søfolk er ikke et levn fra en fjern fortid, men stadig aktuelt.
Du kan sende pakken til Hovedkontoret. Nyhavn 22, 1051 København K | |
Kilde/ forfatter: Arne E. Sørensen, Dato: 25/11-2005
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Dagfriske aviser til støttepunkterne
Fra bladet Horisont har vi sakset nedenstående:
Allerede inden avisen læses til indtagelse af morgenkrydderen hjemme i Danmark, har Sømandskirken i Hong Kong printet samme avisudgave ud, til levering på danske skibe i havnen.
Handelsflådens Velfærdsråd har gennem et dansk firma fået leveret 2 stk. „newspaper2gosystemer til henholdsvis velfærdskontoret i Rotterdam og til sømandskirken i Hong Kong.
Politiken, JP, Ekstrabladet og Børsen
Via cyberspace sendes dagens trykte avisudgave videre digitalt, direkte til en netværksprinter hos de pågældende støttepunkter, der så printer aviser ud i det antal som dagens danske ankomster fordrer. Foreløbig har leverandøren Print2Go aftaler med 4 danske aviser: Politiken, Jyllands Posten, Ekstrabladet og Børsen, samt foruden med svenske, norske, engelske og filippinske aviser.
Aviserne overføres om natten
Da det drejer sig om at overføre forholdsvis tunge filer fra bladhuset til den enkelte printer, tager det noget tid, inden alle dagens aviser er på plads i ramlageret og er klar til udskrivning. Denne fil-overførsel starter normalt samtidig med at avisen går i trykken, dvs. midt om natten, og er normalt på plads i printeren samme morgen i Rotterdam. Pga. tidsforskellen printes aviserne først ud efter kl. 11.00 om formiddagen i Hong Kong.
Populært i Hong Kong
Sømandspræst Hans Aage Koller fortæller fra Hong Kong: „Efter nogle indkørings-problemer i starten fungerer vores avisordning godt. Om bord synes man, det er en genial idé. Aviserne bliver virkeligt godt modtaget og sømændene synes at friske aviser er lige det de har brug for. Specielt her i Hong Kong, hvor man er langt hjemmefra og mange har været væk fra Danmark i mange uger. Specielt kadetterne på skoleskibene (de store Cog A-skibe fra Mærsk) værdsætter de friske aviser, og flokkes om nyhederne, når vi kommer om bord med dem. Jeg efterlyser dog muligheden for at kunne printe indiske, thai, polske og færøske aviser ud. Af danske aviser mangler vi Vestkysten og. Fyens Stiftstidende. Københavneraviser alene kan ikke gøre det, da mange danske søfarende kommer fra Jylland og Fyn.”
Aviser fra Filippinerne, Polen og Rusland.
Velfærdskontoret har planer om at udstyre flere sømandskirker med dette system, men afventer at Print2go erhverver sig rettigheder på yderligere danske aviser samt aviser fra først og fremmest Polen og Rusland. | |
Kilde/ forfatter: Arne Jørgensen, HFV, Dato: 1/11-2005
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Dagbog fra jul og nytår 2004
Se afdelingernes indlæg: (søg evt. "min første" under "overskrift".
Fortsættelse af ”min første hustrusejlads”
Torsdag den 23. december
I dag har jeg været nede og lave risengrød til risalamande i morgen, alle vil have risengrød til middag i morgen, kokken brokkede sig lidt over min gryde, der vist ikke var så nem at gøre ren, men han havde sagt at jeg bare skulle lade den stå, og at jeg ikke skulle gøre den ren, men lidt ”bundfald” er der jo fra risengrød ikke??
Gik og kiggede på hvad vi skulle have at spise, blev lidt forskrækket da jeg så at de var ved at gøre et grisehoved i stand, fylde det med fars osv. Det var forhåbentlig ikke til os?? .
Var så oppe for at kigge lidt ud fra broen, skipperen var ved at pakke gaver ind, og så blev jeg jo lidt nysgerrig og skulle se hvad det var, det var til et spil i morgen, blev straks sat til at hjælpe med indpakningen, men det var da også ok, smart når man ikke har papir at pakke ind i at man så bruger gamle søkort. Spillet duetips gik i al enkelthed ud på at man skulle sætte sit navn 5 steder på et skema og betale 5 dollar der ville så blive udtrækning den 24.december.
Kan nu bedre forstå at de her bruger titler så meget i stedet for navne, de fleste har virkelig nogle underlige navne og så er det nemmere med titel.
Juleaften den 24. december
Dagen startede som sædvanlig med at Torben kom med morgenkaffe kl.8.00, vi sad så og hyggede os en halv times tid, Torben skulle så på arbejde igen til kl. 12. Fik frokost, og risengrøden var en succes, da kaptajnen skulle ha` noget var der ikke mere.
Havde lidt problemer med at forklare kokken at vi skulle have noget kanel, hedder noget meget mystisk på engelsk, men vi fandt da ud af det til sidst.
Efter frokost fik vi os en lille lur og kl. 14. var der samling i den phillipinske messe, der var gløgg og småkager og duespillet blev udtrukket, vi hyggede os i et par timer. Så tog vi os lige en dukkert i poolen inden vi skulle klæde om til samling kl. 17 i den danske messe.
På slaget 17 var alle igen samlet i deres fine tøj, hvide skjorter og sorte bukser og med alle striberne på. (Dem der havde glemt måtte jo låne og Torben havde ikke fået hvid skjorte med skulderstropper med, så er det godt der er noget der hedder dobbelt klæbende tape) Vi fik en velkomst drink , og herefter læste kaptajnen juleevangeliet. Der var så stille at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Han gjorde det nu meget godt, men savnede nu kirkens ”julestemning”. Herefter var der julegaver til alle fra rederiet, et sæt håndklæder og en Trip fortrykte annoncer
Trap lampe. Herefter gik alle phillipinerne ind i deres messe for at spise, var lige inde for at se hvad de skulle have. Det tager kokken lang tid at lave men de er nok højst 10-15 minutter om at spise det, lidt synd syntes jeg, men sådan er deres mentalitet jo nok.
pænt dækket op og vi fik and, nakkesteg, brune og hvide kartofler, rødkål osv. Ligesom derhjemme. Det var første gang at kokken skulle lave dansk julemad, så jeg synes at det var flot, han havde kun fået lidt hjælp med de brune kartofler og rødkålen. Så alt var ligesom derhjemme. Spiste og hyggesnakkede og så kom risalamanden også, jeg havde lagt en mandel i og købt en mandelgave, så det gjorde lykke selv om vi faktisk ikke kunne spise mere. Efter yderligere et par timers snakken, gik vi ind i opholdsstuen og fik kaffe og juleslik. En god og dejlig juleaften, det eneste jeg nok savnede, var nok julesangene. Lidt underligt ikke at være hjemme.
Den 31. december
Det nye år nærmer sig med hastige skridt, vi skal ikke fejre nytår da vi ankommer til Melbourne lige omkring midnat, og skal have lods kl. 02.00 , men kan forstå at sådan er det sommetider, skal fejre nytår senere med grillfest.
| |
Kilde/ forfatter: Jytte Knast, Dato: 1/11-2005
Kategori (i): Rejse beskrivelser
|
(i)
