|<
<
>
>|
Et Smil
Et smil koster intet, men giver meget.
Det gør den rig, som modtager det,
uden at gøre den fattigere som giver det.
Det kræver blot et øjeblik,
men mindet om det kan ofte leve for bestandig.
Ingen er så rig eller mægtig, at han kan undvære det,
og ingen er så fattig, at han ikke kan blive rig ved det.
Et smil skaber lykke i hjemmet,
fremmer god vilje i forretninger
og er venskabets besejling.
Det giver hvile for den trætte -
opmuntrer den nedtrykte -
er solskin for den bedrøvede -
og er naturens bedste lægemiddel mod bekymring.
Alligevel kan det ikke købes, tigges, lånes eller stjæles,
for det har kun værdi, når det gives.
Nogen er for trætte til at give dig et smil -
GIV DU DEM ET | |
Kilde/ forfatter: Margit Junker Hansen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Den isolerede sømand
| På landsgeneralforsamlingen på Ærø fortalte jeg om mit projekt i forbindelse med uddannelse til arbejdsmiljøsygeplejerske. Jeg skrev om den isolerede sømand. Hvad isolationen gør ved sømanden. En hel del efterspurgte opgaven, som jeg eftersender via mail, så man selv kan printe den ud. Hvis nogen ikke har modtaget den, eller hvis andre er interesseret, så send mig én mail. Så skal jeg sende den. | 'Den isolerede sømand'
|
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Erfaringsudveksling med Forskningsenheden for Maritim Medicin
Den 10.10. klokken 10! Da holdt vi møde med de gode folk i FMM = Forskningsenheden for Maritim Medicin, i Esbjerg. Og det gør vi igen næste år. ”Og du skriver til Søhesten”, sagde vores formand! Som sagt, så hermed gjort.
Kirsten Nybroe og jeg drog forventningsfulde af sted, og med en lille afstikker fandt vi Esbjerg.
I mødet deltog Olaf Jensen (læge) og Fabienne Knudsen (antropolog) fra Forskningsenheden, og Birgit Frank fra den anden sømandskoneforening. Ingen af os, havde nogen speciel dagsorden for mødet, men det var nu også unødvendigt, for snakken gik helt af sig selv. Det skyldes nok en naturlig interesse fra begge sider, i at høre hvad den anden har af erfaring omkring sømandslivet. Vores hverdagserfaring som sømandskoner giver næring til deres forskning, ideer til videre initiativer indenfor forskningen, andre vinkler på deres arbejde. Til gengæld giver deres arbejde os nye vinkler på sømandslivet. Og nu kommer det svære, for det er jo det, jeg gerne skulle formidle her! Det er let at sige, at vi befinder os godt sammen med disse forskere, som er meget lydhøre over for vores syn på verden. Det er straks sværere at fortælle hvad det så er, vi mener gavner os som sømandskoner. Jeg skal alligevel forsøge.
Et vigtigt budskab, synes jeg, er at for dem er det vigtigt, at man trives med sit arbejde og hverken bliver syg eller kommer til skade ved det. Det gælder for alle, men i denne sammenhæng jo specielt for sømanden. Det vil de gøre deres til, via deres forskning. Og de brænder for det.
Olaf Jensen fortalte om det internationale projekt, hvori indgår 10 lande, som er en kortlægning af sømandens helbred og arbejdsmiljø. Man er nu færdig med at indsamle data, og er i gang med at analysere materialet. Data er indsamlet via et spørgeskema, som den enkelte sømand har udfyldt ved sundhedscheck hos søfartslægen. Et eksempel er fald, glid og snublen, som antalsmæssigt udgør en stor del af arbejdsulykker ombord i skibene. En problematik som der måske kan gøres noget ved, hvis man tænkte nøjere over valg af såler på fodtøj og hvis man havde et apparat, der kunne måle friktion på et underlag. Det har man nemlig ikke, selvom man f.eks. har adskillige modeller af støjmålere. Noget der ikke behøver koste en verden. Men det er også noget der kræver mere opmærksomhed fra den enkelte sømand, almindelig omtanke. Vi falder jo alle ind imellem, det har bare ofte større konsekvenser på et skib, lige som det har større konsekvenser med stigende alder, fordi vi afkalker knoglerne efterhånden vi bliver ældre.
Fabienne Knudsen fortalte om sit projekt med arbejds- og fritidsrelationer mellem danskere og filippinere. Via sine mange interviews med både danske og filippinske sømænd, har hun set at de problemer der er, ikke alene handler om kulturforskelle. Det handler også om mange andre årsagsforhold. Eksempelvis at en ung dansk og en ung filippinsk sømand, i virkeligheden har mere tilfælles end den unge og den gamle danske sømand, for de to unge har musik interesser eller andre interesser tilfælles. Endvidere at de indbyrdes forhold er meget individ-bestemte. Det kan f.eks. være en kaptajn, der afgør at den menige filippiner ikke har adgang til e-mail, selvom filippineren der er officer har denne adgang. At den filippinske sømand altid siger ”Yes., sir”, hvor han skulle eller ville have sagt noget helt andet, ikke kun skyldes, at hans kultur maner til underdanighed for den der er over ham i hierarkiet, men at det også kan skyldes hans frygt for at blive fyret. Bliver han fyret, kommer han ikke ud igen, med det agentur, hvis overhovedet, og det har store konsekvenser for hans families eksistens. Der er næppe tvivl om, at når vi ved mere om dette emne, ville en hel del samarbejdsproblemer/sameksistensproblemer kunne undgås. Det er bare en skam at rederierne ikke viser interesse for det. For der kan ikke være tvivl om, at et skib med en besætning, der indbyrdes fungerer, er økonomisk bedre for rederiet. Dertil kommer succesoplevelsen, som giver status og fastholdelse af søfolk, med mere.
Olaf Jensen havde deltaget i en konference om søfartsmedicin og 80 års jubilæum for Semashko sømandshospitalet i Arkhangelsk i Rusland. I Rusland har man hospitaler for sømandsfamilier, hvoraf dette er det største, og dækker et opland på omkring 20.000 søfarende. Der er omkring 100.000 søfarende i Rusland. Hospitalet varetog også fit for duty undersøgelserne samt radio-medical funktionen. Man talte om et udvidet samarbejde. Der blev lavet en del forskning i søfartsmedicin, men desværre næsten kun på russisk.
WHO har et netværk: The Global Occupational Health Network: GOHNET deres ""blad"" nr. 3 er planlagt som et temanummer om maritim arbejdsmiljø. Hertil bidrager FMM med to artikler. Et arbejds- og maritim medicinsk center i Hamburg har udbedt yderligere samarbejde med FMM.
Vi fik udleveret årsrapporten fra Radio Medical for 2001. Heraf kan man læse at, den faste lægestab på Radio Medical, som varetages af øre-næse-hals-afdelingen på Esbjerg Sygehus, består af 5 overlæger/speciallæger. Der har bl.a. været en stor nedgang i antallet af evakueringer, hvilket tilskrives den bedre uddannelse af søofficerer og det faktum at Radio Medical funktionen nu kun varetages af erfarne og beslutningsdygtige speciallæger/overlæger, heraf nogle med uddannelse i søværnet, med stor person interesse for Radio Medical arbejdet. Man kan endvidere læse, at det er lægernes indtryk at deres egen arbejdsglæde og professionalisme har været med til at skabe den ro og tillid, der er altafgørende for udførelsen af telemedicinsk rådgivning og behandling, både under kontakt med de søfarende selv og med søfartens myndigheder. Det er overvejende handelsflåden der benytter Radio Medical. Færgerne benytter også Radio Medical, til deres syge passagerer. Fiskerne har endnu ikke lært, at man godt kan kontakte en læge, før det er helt galt. Lægerne efterlyser forståelse for, at de af Sundhedsstyrelsen er underlagt journalføringspligt, hvilket indebærer at de skal registrere navn og fødselsdata (som minimum) på alle patienthenvendelser. Ligeledes efterlyser de forståelse for, at rådgivning i forbindelse med ikke akutte tilstande eller ""banaliteter"" kun må ske i tidsrummet 08.00 - 15.00 dansk tid. I 2001 var der 1055 personer der modtog rådgivning/behandling fra Radio Medical. Heri er medregnet rådgivning/behandling til østeuropæiske (og andre ikke-danske skibe uden egen Radio Medical) der befinder sig i dansk territorialfarvand. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)