|<
<
>
>|
Søfartsmedicin 10.10. kl. 10.10.
Den dato og det tidspunkt er det nærmest en tradition at vores landsformand Lotte Munk, Ulla Pedersen fra Sømandskoneforeningen af 1996 og undertegnede mødes med forskere fra Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg. Denne gang repræsenteret ved antropolog Fabienne Knudsen og læge Olaf Jensen.
Det er ikke specielt strukturerede møder, men et møde hvor vi udveksler nyt om hvad der rører sig omkring den søfarendes ve og vel, altså søfartsmedicin kort fortalt. Denne gang forsøgte vi dog at være mere målrettede og havde planlagt at snakke om livsstilssygdomme. Det er jo meget oppe i tiden. Et meget bredt emne, hvor man let kommer langt omkring, da der er mange faktorer der spiller ind, for hvordan vi har det.
Olaf kunne berette, at man statistisk set, ikke kan bevise, at det hjælper at iværksætte diverse indsatser, for at nedbringe livsstilssygdomme. Her tænker man især på sundhedsfremmende tiltag, som at få sømanden til at stoppe rygning, for at undgå lunge- og hjerte- karlidelser, spise mindre fedt og motionere mere, også for at undgå hjerte- karlidelser samt diabetes. I søfarten er man godt nok senere ude, end tilfældet er i land, og det er muligt effekten først viser sig senere. Men det er et spørgsmål om metoden er god nok, eller der skal tænkes i andre baner? Hvad skal der til for at sikre en varig livsstilsændring? Altså få sømanden til at spise mindre fedt, motionere mere og holde op med at ryge, og på en måde, så han ikke bare falder tilbage til gamle vaner efter en given tidsperiode. Og hvad med livskvaliteten undervejs? Hvis livskvaliteten for eksempel er fed brun sovs, i hvert fald engang imellem, eller cigaretter, eller den øl/glas vin der er blevet forbudt til søs, eller helt andre ting? Kan vi ikke måle nogen effekt, fordi vi lader hånt om, hvad der er livskvalitet for den enkelte? Det er jo nærmest et million dollar spørgsmål, og det der giver anledning til mange synspunkter, forbehold med mere. Vi fandt nok heller ikke guldkornet ved dette møde, men diskussionen er interessant og vigtig. I land har man statistisk kunnet måle en effekt af indsats mod diabetes, hvor man sætter ind så tidligt som muligt, og følger op med hyppige målinger, samtaler om livsstilsændringer m.m. Måske fordi det sker individuelt, måske fordi det er konkret og målbart, måske fordi den enkelte hurtigt føler en bedring af alment befindende, når man får behandlet sin diabetes. Både Olaf og Fabienne var inde på, at det var en ide at ændre foreningens navn, meget apropos vores netop afholdte Landsgeneralforsamling, hvor det netop var oppe at vende igen. De ser i krystalkuglen at familien bliver mere og mere vigtig, der vil komme mere fokus på familien, for trivsel afhænger (også) i høj grad af sømandens bagland. Det skal navnet på vores forening måske afspejle? I naturlig forlængelse heraf, talte vi om den børnebog vi påtænker at lave, omkring det at have sin far langt væk, i lang tid ad gangen. Og måske tænker vi sømandskoner lidt for meget på os selv, og mindre på sømandsfamilien som en samlet enhed i foreningsregi? Fabienne arbejder med anmeldelsespraksis omkring ulykker til søs, og sikkerhed generelt, og står for en medsejlads, hvor hun vil studere dette nærmere. Det kan ses af diverse indberetninger, at filippinere generelt har færre anmeldelser af ulykker til søs, og også generelt færre ulykker. Hvad skyldes det? Det er det hun kigger på.
Disse møder afholdes på Sømandshjemmet i Fredericia, og her mødte vi det nyligt tiltrådte bestyrerpar, som er unge, som har mange ambitioner for at gøre noget godt for søfolk, hvor han fortalte om en fortid i Søværnets flåde, og hun fortalte hvordan hun godt kunne have brugt en forening som vores, da hendes mand var til søs. Det gav os noget at arbejde med. Her er måske en del potentielle medlemmer. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)