|<
<
>
>|
På vej mod foråret
Når I sidder med dette blad i hånden, er der ikke længe til, at vi ifølge kalenderen kan sige, det er forår.
Noget af det jeg glæder mig mest til ved foråret er igen at tage til Christiansø – Danmarks østligste punkt. Min familie har en hytte på Christiansø, som vi bruger meget i sommerhalvåret.
Efter en lang vinter er det skønt at komme til øen igen - åbne hytten, få luftet ud, vasket af og vasket op, så det hele fungerer, når vi kommer i week-ender og ferier det næste halve år.
Noget helt specielt ved foråret på Christiansø er edderfuglene, der ligger på rede. De ligger overalt og kan være meget svære at få øje på, for de ligger helt stille på klipper, under buske og langs med mure. Man kan gå tæt forbi dem uden at få øje på dem.
Vi har en enkelt edderfugl liggende i vores have, og den ligger samme sted hvert år. Det må være den mest fotograferede edderfugl. Til at begynde med er den ikke så begejstret, men efter et par dage begynder den at vænne sig til de utallige klik.
I maj/juni måned når æggene er ruget ud, går edderfuglemor mod havet med sine unger for at svømme mod Bornholm. De går i en lang række og hopper i vandet fra klipperne. Her passer fædre, mødre og tanter (edderfugle, der ikke selv har fået unger) på de små nye, da mågerne meget gerne vil have fat i dem.
Og så er det ved at være sommer …… | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 1/3-2008
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Tak for alle de dejlig reaktioner på min artikel
Kære sømandskoner.
Fantastisk at læse Søhesten denne gang og se alle jer der havde skrevet noget.
Især syntes jeg det var dejligt at høre fra "børnene". Det er jo dem jeg tænker mest på.
Skønt debat jeg her har fået igang. Vi forsætter snakken i Århus afd. hvor vi jo har mange børn.
| |
Kilde/ forfatter: Gitte Jensen, Dato: 27/2-2008
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Hej Gitte Jensen
Mange af os kender helt sikkert problemet. Jeg gør i alt fald. Vores børn er i dag 18 og 25 år.
Nogle af de ting, der fungerede for os, var:
Begge var 2 år, første gang vi var medderes far ude at sejle, så de kunne se hvorhan opholdt sig, når han ikke varhjemme.
Deres eget billede af far. Billedet blev efter behov kysset, krøllet sammen, vredet,var med i legen, med i seng eller gemt/glemt. Altid fundet frem igen.
Far skrev breve/postkort til dem. Brevene/kortene kunne de få læst højt, når dehavde lyst til at høre dem igen og igen.De blev gemt som klenodier.
Fars sengetøj blev skiftet 1-2 dage indenudmønstring. Børnene nød at putte sig ifars seng, som duftede så dejligt af far.
Det med at vise på et kort, hvor far erhenne, havde vores børn også stor glædeaf. Især en globus er rigtig god, for såfår børnene en bedre fornemmelse for, hvor lang vej hjem, der er.
Men snak med dine børn om, hvordan de har det med, at deres far er væk, og om at det er tilladt at savne, og at det er noget I alle gør, også Jer voksne. For vores børn var det også vigtigt, at de altid vidste, hvor jeg var henne, så de ikke følte at jeg også ”forlod” dem. Og at de kunne komme med, hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre.
Håber du kan bruge dette til noget.
Med venlig hilsen Eva Christensen + børn | |
Kilde/ forfatter: Eva Christensen, Dato: 26/2-2008
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)