|<
<
>
>|
Kære sømand!
| I skal have en god trivsel ombord samt en god kontakt til hjemmet. Hvorfor så ikke også til de unge, som er under uddannelse, og som engang skal overtage jeres job? I sømænd holder jo ikke altid til søen, der skal jo også nye kræfter til med tiden. Så hvorfor giver I ikke de unge en ordentlig behandling, når de påmønstrer? De har også brug for en god trivsel og start på skibene. Jeg håber, at dette giver I gæve sømænd noget at tænke over. I vil også gerne tages godt imod derhjemme!!! Det samme når I påmønstrer et nyt skib, ikke !!! | |
Kilde/ forfatter: Inge Acker, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Sund kost ombord…..…?
Det er slut med den fede kost ombord i skibene!
Vi skal have søfolkene til at omlægge kostvaner: sund kost, sund krop, slanke linier… waauvv!
Mon ikke mange søfolk vil sige: ”Vor Herre bevares”….. ?
Vi må ikke drikke, vi må snart heller ikke ryge og nu må vi ikke længere få flæskesteg og brun sovs??? Rend og hop!
Hvad siger sømandskonerne? Jubler de i deres stille sind, eller frygter de mest af alt oprøret, og den mere og mere utilfredse sømand? Som en hovmester refererede udsagn fra sit skib: ”Hjemme får vi alt det sunde, nu vil vi sgu´ have det vi kan lide”. Er det sådan?
Eller er den danske (og udenlandske) sømand slet ikke så konservativ, hvis han lægger hånden på hjertet, og føler godt efter??? Vil han gerne have en blot lidt sundere kost, og måske endda få et mindre vægttab som sidegevinst? For ikke at tale om større velvære? Og er det i virkeligheden mest en myte, at det kun er de ældre der vil have fed kost? Spiser den unge sund kost til måltiderne, men fylder sig med chips og lignende mellem måltider? Hvad er myte og hvad er fakta?
Èn ting er jeg dog ikke i tvivl om, og det er, at måltidet ombord har stor betydning, og det har flere funktioner. Det tjener selvfølgelig det formål at holde folk i live, arbejdsduelige m.m. Men det tjener også i høj grad en social og psykologisk funktion. Det er over måltidet, man snakker om alt mellem himmel og jord, fortæller vittigheder, slapper af og hygger sig med kolleger. Det er jo snart det eneste sømanden har at se frem til. Det er dagens højdepunkt, i en ellers lidt trist hverdag.
Kunne man forestille sig, at sømanden selv satte mere fokus på måltidet? At man snakkede madopskrifter, retter? Gik med i kabyssen for sjov? Lavede konkurrencer? Måske sker det allerede på nogle skibe.
Hvis kokken havde været på kursus og lært at lave mere fedtfattig kost, kost som blev mere interessant, ville det falde i god jord, eller ville det hurtigt blive pillet af ham? Er kosten så prekær at ingen skal komme og ændre på det, eller vil en ændring være kærkommen?
I Søfartens Arbejdsmiljøråd mener man, at den store stærke sømand i nogle tilfælde er blevet for stor, og vil derfor gerne give en håndsrækning, i form af debat og holdningsændring, så han spiser sundere.
Jeg er på vegne af Sømandskoneforeningen med i et Sund kost-udvalg i Søfartens Arbejdsmiljøråd, der skal forsøge at lave nogle tiltag til en kostændring i handelsflåden. Udvalget er sammensat af arbejdsmiljøfolk, ernæringseksperter, sejlende hovmestre, proviantinspektør og sømandskone. Man har blandt andet tanker om at lave en maritim kogebog, som måske kan være med til at inspirere til sundere og samtidig mere interessant mad. Jeg har været meget skeptisk, og er stadig i syv sind. Derfor ville jeg blive meget glad for noget respons, både fra sømanden og sømandskonen. Hvad synes du? Skriv, ring, mail til mig, adresser er foran i bladet. Jeg tager imod sure opstød, gode ideer, alt hvad angår emnet!
Og kære sømandskone, vi har repræsentantskabsmøde i august. Snak med din repræsentant, og giv hende besked med til mødet! Sund kost-udvalget mødes igen i september. Hvis dette har givet dig nogle tanker, sømand og sømandskone, skriv ned med det samme. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Maritim medicin: Hvad ved vi – og især ikke?
Det var overskriften for en temadag den 8. april, hvor Kirsten Nybroe og undertegnede deltog hos Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) i Esbjerg. Efterfølgende var der reception i deres nye lokaler, idet de er flyttet sammen med Arbejdsmedicinsk afdeling på Esbjerg sygehus.
Ved temadagen var der adskillige oplæg fra diverse forskere, og mange tal fløj gennem luften. Der ud over er det udbytterigt at mødes med de mennesker, der, på den ene eller den anden måde, arbejder med den maritime medicin. For at sige det kort, så er meget kortlagt, men nok lige så meget mangler at blive undersøgt yderligere, så man kan mindske risici ved arbejdet til søs.
Det der måske nok slog os mest, var de fortsat ret høje benzenmålinger på kemikalie- og produkttankskibe. Ikke blot i forbindelse med arbejdet, men også inde i apteringen p.g.a. fordampning fra arbejdstøj m.m. Der mangler klart en forbedret indsats her. En indsats både fra erhvervet og fra den enkelte sømand. Og så er der fortsat en betydelig underrapportering fra de udenlandske søfolk. Kun ved de helt store ulykker ligger de på højde, i rapportering, med danskere.
Man har stor viden og erkendelse, men dårlige resultater med ændringer og forbedringer. Måske fordi den viden ikke helt når den enkelte sømand i, en for ham, forståelig form?? Måske fordi tilskyndede forbedringer er svære at integrere i dagligdagen?? Måske synes branchen lidt for meget, at det er da fint med et forskningscenter, men…bruger de resultaterne af forskningen?
Et eksempel Kirsten og jeg snakkede en del om: Vi ved, at de fleste ulykker sker ved færdsel på dæk. Formentlig p.g.a. et vådt og glat underlag, der tilmed er i bevægelse, og som måske er varierende glat afhængig af temperaturen? Afhængig af skosålen? Afhængig af skobærerens temperament, arbejdsbelastning, udhvilethed m.m?? Der er sikkert langt flere faktorer involveret i blot det lille eksempel. Men vi syntes, det måtte være muligt at få sømanden til at vælge et mere skrid sikkert fodtøj???.. Og måske er vi naive? Kunne man tænke sig, at skibsrederen sagde: ”Hvis du vil arbejde her, skal du bruge skrid sikkert fodtøj ved al færden udendørs”. Ville sømanden acceptere det, og gøre det? Hvem skal betale? Hvad er det rigtige skrid sikre fodtøj under disse betingelser, ved vi overhovedet det? Skal vi først måle friktionen på det enkelte dæk? Under forskellige vejrforhold? Der er måske flere spørgsmål. Måske er der et eller andet sted en skomager, der har været til søs? Kan vi finde ham?.. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)