|<
<
>
>|
Dagbog fra jul og nytår 2004
Se afdelingernes indlæg: (søg evt. "min første" under "overskrift".
Fortsættelse af ”min første hustrusejlads”
Torsdag den 23. december
I dag har jeg været nede og lave risengrød til risalamande i morgen, alle vil have risengrød til middag i morgen, kokken brokkede sig lidt over min gryde, der vist ikke var så nem at gøre ren, men han havde sagt at jeg bare skulle lade den stå, og at jeg ikke skulle gøre den ren, men lidt ”bundfald” er der jo fra risengrød ikke??
Gik og kiggede på hvad vi skulle have at spise, blev lidt forskrækket da jeg så at de var ved at gøre et grisehoved i stand, fylde det med fars osv. Det var forhåbentlig ikke til os?? .
Var så oppe for at kigge lidt ud fra broen, skipperen var ved at pakke gaver ind, og så blev jeg jo lidt nysgerrig og skulle se hvad det var, det var til et spil i morgen, blev straks sat til at hjælpe med indpakningen, men det var da også ok, smart når man ikke har papir at pakke ind i at man så bruger gamle søkort. Spillet duetips gik i al enkelthed ud på at man skulle sætte sit navn 5 steder på et skema og betale 5 dollar der ville så blive udtrækning den 24.december.
Kan nu bedre forstå at de her bruger titler så meget i stedet for navne, de fleste har virkelig nogle underlige navne og så er det nemmere med titel.
Juleaften den 24. december
Dagen startede som sædvanlig med at Torben kom med morgenkaffe kl.8.00, vi sad så og hyggede os en halv times tid, Torben skulle så på arbejde igen til kl. 12. Fik frokost, og risengrøden var en succes, da kaptajnen skulle ha` noget var der ikke mere.
Havde lidt problemer med at forklare kokken at vi skulle have noget kanel, hedder noget meget mystisk på engelsk, men vi fandt da ud af det til sidst.
Efter frokost fik vi os en lille lur og kl. 14. var der samling i den phillipinske messe, der var gløgg og småkager og duespillet blev udtrukket, vi hyggede os i et par timer. Så tog vi os lige en dukkert i poolen inden vi skulle klæde om til samling kl. 17 i den danske messe.
På slaget 17 var alle igen samlet i deres fine tøj, hvide skjorter og sorte bukser og med alle striberne på. (Dem der havde glemt måtte jo låne og Torben havde ikke fået hvid skjorte med skulderstropper med, så er det godt der er noget der hedder dobbelt klæbende tape) Vi fik en velkomst drink , og herefter læste kaptajnen juleevangeliet. Der var så stille at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Han gjorde det nu meget godt, men savnede nu kirkens ”julestemning”. Herefter var der julegaver til alle fra rederiet, et sæt håndklæder og en Trip fortrykte annoncer
Trap lampe. Herefter gik alle phillipinerne ind i deres messe for at spise, var lige inde for at se hvad de skulle have. Det tager kokken lang tid at lave men de er nok højst 10-15 minutter om at spise det, lidt synd syntes jeg, men sådan er deres mentalitet jo nok.
pænt dækket op og vi fik and, nakkesteg, brune og hvide kartofler, rødkål osv. Ligesom derhjemme. Det var første gang at kokken skulle lave dansk julemad, så jeg synes at det var flot, han havde kun fået lidt hjælp med de brune kartofler og rødkålen. Så alt var ligesom derhjemme. Spiste og hyggesnakkede og så kom risalamanden også, jeg havde lagt en mandel i og købt en mandelgave, så det gjorde lykke selv om vi faktisk ikke kunne spise mere. Efter yderligere et par timers snakken, gik vi ind i opholdsstuen og fik kaffe og juleslik. En god og dejlig juleaften, det eneste jeg nok savnede, var nok julesangene. Lidt underligt ikke at være hjemme.
Den 31. december
Det nye år nærmer sig med hastige skridt, vi skal ikke fejre nytår da vi ankommer til Melbourne lige omkring midnat, og skal have lods kl. 02.00 , men kan forstå at sådan er det sommetider, skal fejre nytår senere med grillfest.
| |
Kilde/ forfatter: Jytte Knast, Dato: 1/11-2005
Kategori (i): Rejse beskrivelser
Min første hustrusejlads
Den 9. december 2004
Ja, så er vi landet på Torm Thyra, det er torsdag eftermiddag, og jeg er ved at komme mig over den lange flyvetur.
Nå, men for at starte fra begyndelsen, så tog vi fra vores dejlige ø tirsdag den 7.Vi blev kørt til Kastrup, hvor vi skulle med fly direkte til Singapore. Der var tid til lidt shopping i lufthavnen inden afrejse, utroligt hvad der er af butikker.
Flyveturen gik planmæssigt, men hvor er der lidt plads, Torben har godt nok snakket om det, men jeg troede ikke, at det var så trangt . Efter 10 timers flyvning landede vi i Bangkok, hvor vi lige fik strakt benene lidt, men kun ganske kort . Så atter ombord i flyveren for at flyve de sidste 1 ½ time til Singapore . Da vi ankom, stod der en agent og ventede på os , dejligt når det hele er arrangeret, for lufthavnen er godt nok stor, og jeg er glad for, at jeg ikke skulle rejse alene første gang.
Derefter fik vi tjekket pas osv. Og så i en taxi til havnen, hvor vi skulle med en lille båd ud til skibet. Havde håbet på en overnatning i Singapore, så vi kunne ha´‚ set os lidt omkring, men måske på hjemrejsen. Selv om det var aften, fik jeg dog lidt indtryk af, hvor flot der er.
Men ups! da jeg så den båd, vi skulle med, blev jeg godt nok lidt klam, men det gik ok også uden ”kvalme” selv om det gik stærkt. Ca 20 minutter så var vi ude ved Torm Thyra, hvor er skibet stort, særlig når man ligger der i en lille båd og skal op af en stige. Men med 2 galante herre (Torben og Kari ) som hjalp mig, det gik så også uden problemer.
Efter en kort hilsen og en enkelt kop kaffe, var det tid for at se mit ”nye hjem ” En helt lille lejlighed. God trætte og med hævede ben og ”flyøre”, havde temmelig ondt i ørene efter flyveturen, gik vi til ro, en dag fyldt med nye indtryk og oplevelser.
Torsdag den 9. december
Har ikke sovet ret meget i nat, vågnede ved 4 tiden, trods at vi først sov kl. 24, nok pga. tidsforskellen. Så det meste af dagen har jeg sovet, kun afbrudt af, at Torben kom med morgenmad, og senere frokost. Var med nede og få kaffe kl. 15. og hilse på dem, som jeg ikke så i går, da vi kom. Har gået lidt rundt og hygget mig og kigget ud på alle skibene som ligger her. Nu til aften er det et flot syn med lysene fra Singapore og lys på alle skibe, lidt underligt at være så langt væk. Der er en tidsforskel på 7 timer. Vi ved endnu ikke, hvornår vi skal herfra.
Har senere i dag været på rundvisning på skibet sammen med Torben og 3. styrmand, specielt med henblik på brandudstyr, og hvordan det bruges, er noget alle der påmønstre et skib skal. Det kaldes ” kend dit skib”. Der er meget at se og finde ud af, og det varer nok lige et par dage, inden jeg kan finde rundt.
Der er meget varmt i maskinen, næsten så man ikke kan få luft, kan bedre forstå, hvad Torben mener når han har snakket om, at det er varmt i maskinen og at det kan være trættende, og nu er her da ikke engang så varmt som det nogle gange er.
Fredag den 10. december
Vågnede igen kl. 3 i nat, blev oppe til 6.30, sad og strikkede og hyggede mig, har lavet et nyt mønster til en trøje, sov igen fra 6.30 til 8.00, så blev morgenmaden serveret af min kære mand. Hvor er det dejligt at slappe af og lave ingenting.
Ellers er dagen gået med at spise, få kaffe osv. Synes at de spiser ret tit, men nok fordi jeg ikke er vant til så mange pauser på en dag. Der er morgenmad kl. 8.00, kaffe kl. 10, middag kl.12, kaffe kl.15, aftensmad kl. 17.30 og så kan man bare ikke mere.
Har været ned i motionsrummet for at afprøve romaskinen og kondicyklen, og fået luft i min gymnastikbold, så vi kan komme i gang med at træne.
Vi ligger stadig til ankers og venter på at komme ind og laste, bliver nok i nat, men lad os nu se, agenten har ringet flere gange i dag og hver gang er det ”måske senere i dag”.
Begynder efterhånden at forstå, hvor svært det er at sige noget om, hvornår skibet skal sejle, men har stadig ikke lige forstået, hvorfor det tager så lang tid, inden det skal videre, det må da koste en del at ligge stille.
Temperaturen er ca. 30 grader udenfor, men behagelig inde omkring 20 grader. Laycan (liggetid) begyndte i går, hvilket vil sige, at skibet får penge fra den dag af.
Blev spurgt i dag om jeg kunne lave risàlamande, ups mon det går??? Jeg kan jo altid prøve, de kender jo heldigvis ikke mine evner i den retning vel Ha Ha.
Selv om klokken kun er 20 er jeg ved at være temmelig træt , men skal holde den gående et par timer endnu, for ellers kommer jeg jo aldrig ikke ind i en lidt normal dags rytme.
Torsdag den 23. december
I dag har jeg været nede og lave risengrød til risalamande i morgen, alle vil have risengrød til middag i morgen, kokken brokkede sig lidt over min gryde, der vist ikke var så nem at gøre ren, men han havde sagt at jeg bare skulle lade den stå, og at jeg ikke skulle gøre den ren, men lidt ”bundfald” er der jo fra risengrød ikke??
Gik og kiggede på hvad vi skulle have at spise, blev lidt forskrækket da jeg så at de var ved at gøre et grisehoved i stand, fylde det med fars osv. Det var forhåbentlig ikke til os?? .
Var så oppe for at kigge lidt ud fra broen, skipperen var ved at pakke gaver ind, og så blev jeg jo lidt nysgerrig og skulle se hvad det var, det var til et spil i morgen, blev straks sat til at hjælpe med indpakningen, men det var da også ok, smart når man ikke har papir at pakke ind i at man så bruger gamle søkort. Spillet duetips gik i al enkelthed ud på at man skulle sætte sit navn 5 steder på et skema og betale 5 dollar der ville så blive udtrækning den 24.december.
Kan nu bedre forstå at de her bruger titler så meget i stedet for navne, de fleste har virkelig nogle underlige navne og så er det nemmere med titel.
Juleaften den 24. december
Dagen startede som sædvanlig med at Torben kom med morgenkaffe kl.8.00, vi sad så og hyggede os en halv times tid, Torben skulle så på arbejde igen til kl. 12. Fik frokost, og risengrøden var en succes, da kaptajnen skulle ha` noget var der ikke mere.
Havde lidt problemer med at forklare kokken at vi skulle have noget kanel, hedder noget meget mystisk på engelsk, men vi fandt da ud af det til sidst.
Efter frokost fik vi os en lille lur og kl. 14. var der samling i den phillipinske messe, der var gløgg og småkager og duespillet blev udtrukket, vi hyggede os i et par timer. Så tog vi os lige en dukkert i poolen inden vi skulle klæde om til samling kl. 17 i den danske messe.
På slaget 17 var alle igen samlet i deres fine tøj, hvide skjorter og sorte bukser og med alle striberne på. (Dem der havde glemt måtte jo låne og Torben havde ikke fået hvid skjorte med skulderstropper med, så er det godt der er noget der hedder dobbelt klæbende tape) Vi fik en velkomst drink , og herefter læste kaptajnen juleevangeliet. Der var så stille at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Han gjorde det nu meget godt, men savnede nu kirkens ”julestemning”. Herefter var der julegaver til alle fra rederiet, et sæt håndklæder og en Trip fortrykte annoncer.
Trap lampe. Herefter gik alle phillipinerne ind i deres messe for at spise, var lige inde for at se hvad de skulle have. Det tager kokken lang tid at lave men de er nok højst 10-15 minutter om at spise det, lidt synd syntes jeg, men sådan er deres mentalitet jo nok.
pænt dækket op og vi fik and, nakkesteg, brune og hvide kartofler, rødkål osv. Ligesom derhjemme. Det var første gang at kokken skulle lave dansk julemad, så jeg synes at det var flot, han havde kun fået lidt hjælp med de brune kartofler og rødkålen. Så alt var ligesom derhjemme. Spiste og hyggesnakkede og så kom risalamanden også, jeg havde lagt en mandel i og købt en mandelgave, så det gjorde lykke selv om vi faktisk ikke kunne spise mere. Efter yderligere et par timers snakken, gik vi ind i opholdsstuen og fik kaffe og juleslik. En god og dejlig juleaften, det eneste jeg nok savnede, var nok julesangene. Lidt underligt ikke at være hjemme.
Den 31. december
Det nye år nærmer sig med hastige skridt, vi skal ikke fejre nytår da vi ankommer til Melbourne lige omkring midnat, og skal have lods kl. 02.00 , men kan forstå at sådan er det sommetider, skal fejre nytår senere med grillfest. | |
Kilde/ forfatter: Jytte Knast, Dato: 1/11-2005
Kategori (i): Rejse beskrivelser
En teenager til søs sept. 2005
Allerede i foråret havde vores søn på nu 14 år bebudet at han ville med sin far til søs i hele sommerferien, og det var udtrykkeligt hele ferien. Jeg tænkte ved mig selv, at når han havde set alle videofilm og spillet pc spil til han faldt ned af stolen, så ville han nok kede sig og bede om at komme hjem, måske allerede efter en uges tid. Det er et mindre skib, og begrænset hvad man kan udfolde sig med ombord.
Det blev i slutningen af juni at min mand skulle påmønstre sit skib i Hirtshals, og vores søn fulgte spændt med. Det var jo helt klart en særlig situation at det nu var mig alene der stod tilbage på kajen, og det føltes da også noget ensomt. Men for vores søn var det et højdepunkt, en interessant og oplevelsesrig ferie lå foran ham, og bedst af alt, han var sammen med sin far.
Min ferie begyndte dagen efter de var rejst! Hyggeligt, ikke? Nej, jeg følte mig ene og forladt, men kunne også se det ironiske i det. For hvor mange gange har ikke vores søn følt sig forladt af sin far, og hvor mange gange har ikke min mand følt sig alene. Jeg plejede jo i det mindste at have vores søn hos mig. Jeg glædede mig over at de to nu kunne være sammen, ikke mindst uden mig. Så jeg var naturligvis spændt på de første meldinger ude fra skibet.
Det gik fint, han gik med i arbejdet ombord. Nå!... Jeg var vildt overrasket, for vi plejer at brokke os over hans dovenskab hjemme. Han fiskede også, når der var mulighed for det, hvilket var ret ofte. De sejler kystsejlads i Norge. Men det bedste af det hele var måske at han virkelig trivedes med alle ombord, og de gav ham plads, de tog ham med i arbejdet, de fiskede med ham, de lærte ham korttricks, han lånte styrmandens helt nye bærbare pc, og meget andet.
Hjemme gik jeg jo og kedede mig, men tænkte alligevel det skulle være løgn. Rejse på ferie alene, havde jeg ikke lyst til. Så jeg tog på arbejde i Norge, og skæbnen ville at de kom med skibet til Kristiansand, hvor jeg arbejdede, og heldigvis i nogle af de få fritimer jeg havde. Jeg kom cyklende ned på kajen, netop som de lagde til. Og at se sin teenage søn stå der og håndtere trosser, som en anden sømand, og lige kaste et nonchalant blik ned på kajen og få øje på sin mor, og i øvrigt fortsætte med arbejdet, det vil jeg aldrig glemme. Det var en helt speciel oplevelse. Lige som det var helt specielt at være ombord og mærke sin søn være optaget af arbejdet ombord, mærke hvordan han var blevet en integreret del af besætningen. Ja, han havde dårligt tid til at snakke med sin mor, selvom han også havde meget at fortælle.
Det der også glædede mig, var at se hvordan han var blevet virkelig gode venner med specielt den yngste af de filippinske søfolk, de jokede sammen og var helt pot og pande. Der var ikke nogen kulturforskel der generede dem i deres samvær. Det er stof til eftertanke for alle os andre. Den eneste ulempe ved det venskab er, at nu vil vores søn til Filippinerne næste sommer, alene!!! Det skal vi vist lige tænke lidt over….
Det blev 33 dage til søs, for skolen kaldte, trods han mente han godt kunne tage nogle dage ekstra, for han havde stort set ikke haft en eneste fraværsdag i 7. klasse! Han havde slet ikke lyst til at komme hjem, og hans far skulle jo blive, så det var surt at skulle forlade den sjove skude. Ydermere havde han oplevet at få et tættere forhold til sin far, hvilket naturligvis talte meget.
Da jeg hentede ham ved toget, bemærkede han tørt: ”Du har ikke vasket bilen, som du plejer når far kommer hjem!”. Jo, der var ingen tvivl, det var en sømand jeg havde fået hjem, og jeg var da også ganske stolt. Han voksede på den tur, og besætningen ombord fik bestemt en ekstra dimension i deres dagligdag. Da vores søn var rejst, fortalte min mand, at alle talte meget om hvad vores søn havde gjort og sagt, mens han var ombord. Alle savnede ham, og nok mest af alle, min mand. Han havde selvfølgelig også haft meget glæde af den tætte kontakt mellem de to.
Vi kan varmt anbefale det til andre. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 15/9-2005
Kategori (i): Rejse beskrivelser
|
(i)